Rollespil

I klubbens lokaler i Absalonsgade 10 (også kaldet 10’eren) findes vores rollespilsafdeling. Her mødes medlemmer hver dag med Anders og Jesper og udfordrer eventyrets verden med vores karakterer og vores venner.

Der er både mulighed for at deltage i faste bordrollespilshold og at deltage i jævnlige liverollspilsarrangementer.

Bordrollespil

Melder man sig til bordrollespil opbygger man en karakter i eventyret og besøger magiske skove og forunderlige væsner. Det foregår ved et bord med kort over den verden vi befinder os i, terninger til at bestemme historiens udfald, vores rollespilskarakterer beskrevet på papir foran os og med gamemasteren for enden af bordet til at styre slagets gang! Men vigtigst af alt, så er man sammen om at løse udfordringerne og der efterlades ingen tilbage!

Liverollespil

For dem, der har brug for at tingene bliver lidt mere fysiske og brug for at mærke intensiteten ved at kæmpe med og mod andre, så har vi også liverollespil – her kan du udfordre dine kammerater i en kamp til “døden” eller tage med i Søndermarken og dyste mod liverollespillere fra hele København. Vi laver sommetider også vores egne våben og kan til enhver tid træne vores evner i kamp mod og med hinanden.