Skip to content

Lydfangeren

Sampling & Lyddesign

Har du en drøm om at blive den næste store elektroniske musikkunstner eller podcast producer, eller synes du bare, det kunne være sjovt at lære at komponere og programmere musik og lyddesign ud fra lydoptagelser og sampling af omgivelsernes lyde, så er dette hold noget for dig.

Verden er fuld af lyde som bare venter på at blive fundet og brugt.

På holdet vil du lære at optage omgivelsernes lyde med håndholdt lydoptager og sampler og efterfølgende bearbejde lydende med computeren som instrument i programmet Logic Pro.

Vi kommer i årets løb igennem optageteknikker, sampling, mixing, lyddesign og skal i det hele taget på rov efter interessante lyde at optage både indenfor og udenfor.

Hvad enten du er helt nybegynder eller allerede har erfaring med at lave musik på computer, vil der være noget for dig.

Du vil have én fast time om ugen i vores Producerstudie sammen med en underviser, og vil indgå i et hold (lyddesigner team) på max 5 elever. Derudover får du adgang til Producerstudiet de andre dage på ugen, når der ikke er anden undervisning i lokalet, så du kan arbejde videre med dine/jeres lyddesigns, musik og sampling.

 

AFBUD TIL UNDERVISNING:

Hvis jeres barn er syg eller på anden måde forhindret i at komme til undervisning, skal I sende os en mail eller en sms.

 

Mail: musik@vesterbro-ungdomsgaard.dk

Telefon:33 55 00 87

AKTIVITETER I UGE 43

onsdag fredag
16:00-16:50
Producer
16:00-16:50
Producer

Medarbejdere