Skip to content

Musikken

Musik har altid været en central del af Vesterbro Ungdomsgårds historie og er stadigvæk en vigtig del af vores identitet. Vi arbejder løbende på at videreudvikle den musiske dimension, så den afspejler de behov unge har i dag, hvor vi samtidig sigter imod at være fremtidens musiktilbud. Kort fortalt, så er vores vision at være et af Københavns bedste musiktilbud til unge, der ønsker at spille og dyrke musikken! 

I Musikafdelingen på Vesterbro Ungdomsgård er der rigtig gode facilliter, og vi har bl.a. to øvelokaler med PA-anlæg, trommesæt og baggear, samt et DJ-rum med bærbar MAC-computer og Pioneer-pult. Dertil har vi to lydstudier, som kan benyttes af vores medlemmer: Det store lydstudie Woodhouse med live-indspilningsrum og fuldt baggear, samt et mindre projektstudie til elektronisk musik.

Vi forventer med de rammer, vi har, og med den kvalitet, vi vil levere fremadrettet, at der bliver rift om tiderne til de forskellige øvelokaler og studier, så det er med at skynde sig at booke ledige tider.

 

Du kan booke hold og undervisning under Faste hold

 

Overblik over musikkælderen

Øvelokale A = Beregnet til bands

Øvelokale B = Beregnet til sang/sangskrivning (kun klaver og mikrofon)

Øvelokale C = Beregnet til bands

Producer = Producerstudie

Lydstudiet = Kan kun bookes til inspildninger via musik@vesterbro-ungdomsgaard.dk

Medarbejdere